Lejre Strikkesalon blev startet for 12 år siden af en gruppe kreative strikkere, og her er plads til alle,- uanset om du strikker komplicerede kunstværker eller søde sweatere til børnebørnene. Medlemmerne inspirerer og hjælper hinanden gennem hyggelige strikkesessioner.


Lær & deltag

Medlemmerne strikker på forskellige niveauer, og der er altid hjælp og gode råd at hente. Nogle har endda kastet sig ud i hækling, så der er altid ny inspiration at finde.

Events & workshops
Lejre strikkesalon har haft flere undervisere fra garnbutikker og store arrangementer med kendte strikkedesignere som Vithard Villumsen.Sammen med Lejre Bibliotek afholdt de “Strik og Stræk” med designer Pernille Kordes og fysioterapeut Martha Miehe Renard og deltager også i World Wide Knit in Public Day hver juni.

 
Tid, sted og medlemsskab
Medlemmerne mødes hver anden tirsdag (lige uger) fra kl. 19-21.30 i Domus Felix, Fløjen 1, fra september til april. Sidste sæson var der 15-16 medlemmer, og salonen glæder sig til endnu en dejlig sæson.
Kontingentet er kun 300 kr. pr. sæson og inkluderer kaffe og kage til strikkeaftenerne.

Ny sæson starter 3. september kl. 19.00

Lejre Strikkesalon byder nye interesserede velkommen og håber på at øge medlemsskaren. Hvis du gerne vil være med, så kom forbi og vær med til en sæson fyldt med strikkeglæde!