Gården, haven og engområdet på sydsiden af Domus Felix har potentiale til at blive et fantastisk, hyggeligt og attraktivt møde- og aktivitetssted for byens borgere og for brugere af Domus Felix og Børnenes Kunsthus.

Heldigvis deler Kunsthuset, Lejre Kommune og NordeaFonden vores vision: NordeaFonden har netop bevilget 800.000 kr. til at udvikle og forbedre området. Tillykke til os alle!

Om Projektet

Renovering af gårdspladsens belægning til en plan, jævn og behagelig overflade

  • Etablering af en multifunktionel trappe-platform lang bygningens sydfacade, der fungerer som både trappe, opholdssted og scene
  • Skabelse af grønne rum i haven med planter, insekthoteller og opholdspladser
  • Udskiftning af broen over åen med en ny, skulpturel bro, der knytter haven og engen bedre sammen, giver børnene adgang til åen, og opleves som en port fra engen til Felix.

Desuden vil Lejre Kommune etablere en affaldsgård, så affaldscontainerne fjernes fra gårdspladsen, og Børnenes Kunsthus planlægger et udendørs værksted bagerst i haven.

Projektperiode: Sommer 2024 til sommer 2026 (2 år). Alle borgere i Lejre Kommune har mulighed for at påvirke de endelige løsninger og deltage i gennemførelsen.

Vil du være med? Tilkendegiv allerede nu din interesse i at bidrage med arbejdskraft til projektet ved at skrive til felix@domusfelix.dk. Vi vil rigtigt gerne kende din interesse på forhånd.

Borger-kickoff-møde: Tirsdag d. 13. august kl. 19-21 i Domus Felix.
Kom og hør om planerne, diskuter projektet og meld dig til arbejdsgrupperne. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.