Lejre folkeuniversitet åbner med foredrag i Domus Felix
Onsdag d. 9. september slår Lejre Folkeuniversitet dørene op for første gang. Det sker med et spændende foredrag om om animisme og shamanisme fra stenalderen til klimakrisen.
Hvad er animisme og shamanisme
Er nogle sten levende? – Kan skovens træer iagttage dig? – Taler dyr til udvalgte mennesker, såkaldte shamaner?
Den slags forestillinger benævnes ofte som animisme eller shamanisme og er uden tvivl den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk.
En verdensforståelse på tværs af tid og kulturer
Antikkens grækere og romere var animister, jernalderens vikinger og talrige indfødte folk var animister, og hundreder af millioner i Sydamerika og Asien er i dag animister.
Shamaner kendes under forskellige navne i de fleste animistiske kulturer historien igennem, hvor deres rolle er at skabe og opretholde venskabelige forhold til naturens og kulturens ånder.
Hvad er shamanens rolle?
Men hvad er det for en funktion, de udfører, og giver det overhovedet mening? Hvordan har vi forstået disse traditioner historisk, og hvad siger historikere og antropologer i dag om sådanne verdensforståelser?
Fra stenalderen til i dag
Foredraget er en underholdende og billedrig historisk rejse fra stenalderen over antikken til vikingetiden og helt frem til i dag for at finde ud af, hvad animisme og shamanisme er.
Om foredragsholderen
Foredragsholderen, Rune Engelbreth Larsen, er idéhistoriker og forfatter.
Tidl. medlem af Det Etiske Råd, i dag medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening.
Foredraget er en del af Lejre Klimauge.
Hvad er Lejre Folkeuniversitet?
Lejre Folkeuniversitet blev stiftet i foråret 2026 med ønsket om at skabe et sted, hvor alle kan blive klogere og få nye perspektiver – helt uden eksaminer, karakterer og pensum.
Viden, nysgerrighed og nye perspektiver
Gennem foredrag, samtaler og andre arrangementer vil folkeuniversitetet bringe forskning, kultur og aktuelle samfundsemner tættere på borgerne og skabe rum for både viden, nysgerrighed og debat.
Folkeuniversiteter findes over hele Danmark, men hidtil har der manglet et tilbud i denne del af Sjælland.
Det skal Lejre Folkeuniversitet være med til at ændre.
For hele Lejre Kommune
Selvom initiativet blev stiftet i Hvalsø, er det et tilbud til borgere i hele Lejre Kommune.
Lejre Bibliotek & Arkiv bidrager med faglig sparring, lokaler og praktiske rammer, mens Lejre Folkeuniversitets bestyrelse står for at udvikle programmet med foredrag og arrangementer.
Praktisk info om foredrag
📅 9. september
🕖 Tid: Kl. 19.00–21.00
🎟️ Entré: Gratis adgang men tilmelding på:lejrefolkeuni@proton.me – af hensyn til stolepladser
☕ Drikkevarer: Der er mulighed for køb af kolde og varme drikkevarer