KOM TIL STOR ÅBNINGSFEST I FELIXHAVEN
Vi har fået ny asfalt, nye opholdspladser, borde og bænke, grillplads, klatresten og meget mere – og nu skal det fejres!
Lørdag den 26/9 kl. 14 – 17 inviterer vi til officiel indvielse af Felixhaven – den nye grønne baghave ved Domus Felix.
Levende musik, hygge, leg og grillpølser
Lejres lokale folkband “Lowland Creek Junction” står for musikken. Der bliver masser af havehygge, taler, grillpølser, saftevand og kolde øl – og vi satser selvfølgelig på strålende vejr.
En have der skal bruges
Felixhaven er skabt som et sted, der skal bruges – til leg, ophold, aktiviteter og hyggelige stunder omkring Domus Felix.
Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem Domus Felix, Børnenes Kunsthus og Lejre Kommune og med støtte fra Nordea-fonden, Friluftsrådet, Lejre Kommune og Domus Felix. For slet ikke at tale om alle de fantastiske frivillige, som har delt ud af deres kompetencer og arbejdskraft.
Og vi er faktisk ikke helt færdige endnu …
Men nu er vi så langt, at det er tid til at åbne haven og fejre resultatet sammen.
Alle er velkomne – kom og vær med!
Vil du vide mere om Felixhaven?
Læs om projektet, tankerne bag og alle dem, der har været med til at gøre det muligt her