Domus Felix lægger også dette efterår hus til spændende livestream foredrag fra Aarhus Univeritet. Der er gratis entré.

Med havets kæmper på jagt

I verdenshavene lever Jordens største dyr.
Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.

Ny teknologi med droner, kameraer og måleudstyr gør det nu muligt for forskere at følge hvalerne langt under havets overflade og få ny viden om deres liv.

I foredraget tager vi bl.a. med marsvinet på jagt i danske farvande og følger kaskelothvalen ned på mere end 1.000 meters dybde.
Vi hører også om grønlandshvalens liv i det iskolde Arktis og om pukkelhvalsmoren, der kan føde og die sin unge uden selv at spise i et halvt år.

Et spændende indblik i nogle af Jordens mest enestående dyr – og i, hvordan vi fremover kan leve i bæredygtig sameksistens med dem.

Foredragsholder: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus’ brug af biosonar.

Foredraget er livestream fra Aarhus Universitet og finder sted på Bjælkeloftet.

📅 6. oktober 2026
🕒 18.45 – Kort intro. 19.00–21.00 – Livestreaming af foredraget med indlagt pause. Derefter er ordet frit.
🎟️ Gratis og uden tilmelding
🍺 Øl og vand kan købes