Velkommen til årets store julemarked d. 30. november i Domus Felix, hvor du finder alt, hvad der hører julen til.

Nyd stemningen og gå på opdagelse i boderne med nisser, juleting, strik, hæklede og filtede ting, håndlavede smykker, glasdesign, trædrejning, keramik, julegodter og perlepynt.
Der er også dekorationer, grønt, pileflet, og papirdesign – og masser af smukke og unikke ting til julehjemmet.
Spejderne sælger juletræer udenfor, så du kan få et med hjem.

Lions Lejre tænder juletræet kl. 13.00 akkompagneret af Lejre Musikskoles dygtige elever, og julemanden kommer forbi med slikposer til børnene.

Besøg også JuleCaféen, som serverer gløgg, æbleskiver, kaffe, te og varm kakao.