Du har sikkert hørt om anti-inflammatorisk kost, som i Danmark er introduceret af læge Jerk W. Langer.
Nu har foredragsholderen udviklet en ny version baseret på collagen-protein i kosten, specielt rettet mod hud, led, knogler, muskler og fordøjelse.
Jerk fortæller nyt fra forskningen om collagens betydning for kroppen. Bl.a. omkring muligheden for at holde leddene smidige og knoglerne stærke, dæmpe smerter, forbedre restitution efter træning, bevare hudens fasthed og fugt, samt gavne tarmflora og fordøjelse.
Studier har testet collagen ved bl.a. gigt, seneskader, hudproblemer, osteoporose og træning, lyder det fra lægen. Hans bog “Collagen – Stærk, sund og smertefri” er den første store guide til at få mere collagen med inspirerende danske retter.
Du får også konkrete tips til, hvordan du kan begynde at inkludere mere collagen i din kost.
Praktisk info
– Onsdag d. 9/10 kl. 19 -21 i Domus Felix. Dørene åbnes 18.30
– Billetter: 150,- på LOF Holbæk Lejre eller i døren, hvis der ikke er udsolgt