1 dags Workshop – Fascial Flow – Psoas & Åndedræt – Pop-up træning
Denne workshop er til dig, der vil mærke kroppen indefra. Vi skaber et rum, hvor du kan lytte til kroppens egne rytmer.
Der findes steder i kroppen, som sjældent får vores fulde opmærksomhed – selvom de påvirker os hver eneste dag.
Psoas er et af de steder: en dybtliggende kernemuskel, der forbinder din rygsøjle med dine ben og former både din posturale stabilitet, dine bevægelser og din indre tilstand.
Når psoas bliver spændt eller beskyttende, kan det mærkes som lænde- og hoftesmerter, klik i hoften, mavegener, forstoppelse eller en uforklarlig uro dybt i kroppen.
Lige ovenover løfter og sænker åndedrættets muskel – diafragma – sig som en stille bølge, der masserer dine organer og påvirker din evne til at finde ro.
Når psoas og diafragma samarbejder frit, opstår der en særlig form for lethed og kontakt. Når de binder sig, mister vi bevægelighed, åndedræt og nærvær. Når psoas er afspændt og elastisk, kan kroppen orientere sig bedre i forhold til tyngdekraften – og postural forankring opstår mere naturligt. Når du er posturalt forankret, behøver kroppen ikke “holde” sig oppe gennem spænding – den bærer sig selv gennem en balanceret, elastisk stabilitet.
Vi arbejder med:
- Fascial Flow-sekvenser, der skaber elasticitet, længde og bedre organisering
- Mikrobevægelser, som beroliger nervesystemet og løsner beskyttende spænding
- Sansning og interoception, så du tydeligere mærker kroppens indre rum
- Postural forankring, så psoas kan understøtte kroppen i stedet for at holde fast
For dig, der længes efter:
- en blødere midte og mere stabilitet
- roligere nervesystem og dybere vejrtrækning
- bevægelse, der kommer indefra – ikke fra præstation
- en oplevelse af kropslig forbundethed og energi
Praktisk
For alle: Bevægelserne er blide og tilpasses din krop
Medbring: Behageligt tøj i lag, yogamåtte og tæppe.
Pris: 350 kr. – betaling ved tilmelding (refunderes kun ved aflysning)
Deltagerantal: max. 10.
Tilmelding: Skriv eller ring til Sidsel, tlf. 31462006.
Døren åbner 15 minutter før start.
Du skal blot møde op med nysgerrighed – resten folder sig ud undervejs.
