Kom og hør en af landets fremmeste eksperter, restaureringsarkitekt Søren Vadstrup, fortælle om en spændende og umistelig del af vores kulturarv.
Foredraget sætter fokus på landsbyernes stråtækte huse i bindingsværk, deres typiske byggeskik, forbindelse til historien og til omgivelserne – og hvordan man passer godt på dem.
Søren Vadstrup kaster et kyndigt og kærligt blik særligt på Allerslev. Men foredraget vil også være interessant for beboere i andre landsbyer og i det hele taget for alle kulturhistorisk interesserede, uanset om man bor under stråtag eller ej.
Planen er at følge op med en landsbyvandring i foråret.
Om foredragsholderen
Søren Vadstrup er uddannet restaureringsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole (i dag Det Kongelige Akademi). Arkitekten har arbejdet mange år på restaureringstegnestuer i Danmark, tidligere leder af Raadvad-Centeret og forskningslektor i ”Historisk byggeteknik og Materialelære” på Arkitektskolen, og han er desuden forfatter og illustrator til en række bøger om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger.
Foredraget er arrangeret af Lejre Historiske Forening, som arbejder for egnens værdier af landskabelig, miljømæssig og kulturhistorisk art, og Lejre-Allerslev Grundejerforening.
Praktisk info
– D. 27/11-24 kl. 19.00 – 21.00
– Gratis deltagelse for medlemmer af Lejre Historiske Forening og Lejre-Allerslev Grundejerforening – andre betaler 50 kr. ved bankoverførsel til kontonr. 9570-13095035 eller Mobilepay: 627 527”.