En forladt silo, et kunstprojekt og en by i forandring. Alle os og siloen er en varm dokumentar om fællesskab og modet til at se nyt i det gamle. På havnen i Stubbekøbing står en kornsilo, der i årevis har delt byen.

Nogle ser et grimt levn fra fortiden, andre ser muligheder for fremtiden. Da kunstnere og kulturentreprenører foreslår at omdanne siloen til et kunstnerisk vartegn, opstår en debat om byens fremtid – og om, hvad kunst er, og hvem den er for.

Et fællesskab i forandring
Filmen følger kreative ildsjæle, der fra hver deres ståsted forsøger at puste nyt liv i en by, hvor tomme butikker og store visioner eksisterer side om side. Det er en fortælling om kunst, fællesskab og de steder, der kæmper for retten til at definere sig selv på ny.

Filmen spejler på mange måder historien om Domus Felix, som opstod, da lokale ildsjæle tog initiativ til at omdanne et gammelt mejeri til det kulturhus, vi kender i dag.

Talk og debat efter filmen Efter filmen får vi besøg af kulturentreprenør, Oliver Stilling, der har stået for markedsføring og kommunikation omkring Projekt 4850 i Stubbekøbing. Moderator er Sine Gormsen fra Lejre.

Talk efter filmen med kulturentreprenør, Oliver Stilling, og moderator, Sine Gormsen fra Lejre

Oliver Stilling er kulturentreprenør og en del af projektet 48halvtreds, der arbejder i krydsfeltet mellem samtidskunst, lokalsamfund og byrum.

Alle os og siloen er han en af de medvirkende kreative ildsjæle, der engagerer sig i visionen om at gentænke en forladt kornsilo i Stubbekøbing som et kunstnerisk og samlende vartegn for byen.

Sine Gormsen er moderator denne aften og uddannet sociolog. Hun arbejder som selvstændig rådgiver inden for forandringsledelse, arbejdspladsstrategi og brugerinddragelsesprocesser.

Sine har boet i Lejre by siden 2005 og er engageret i Allerslev Gymnastikforening som instruktør og tidligere som formand.

Derudover stor erfaring med det frivillige engagement i hos Toke Lejre Spejdergruppe, Domus Felix, Klovneløb og som tidligere politisk valgt medlem af Kommunalbestyrelsen og Udvalget for Kultur Fritid og Turisme (2022-25).

Praktisk info
📅 Dato & tid: 19/3 kl. 19.30
📍 Sted: Domus Felix
👥 Arrangør: Domus Felix
💸 Pris: 75,- inkl. gebyr
🍷 Bar: Der kan købes øl, vin, vand og kaffe/te i baren

Instruktør: Carina Randløv
Udgivelsesår: 2025
Sprog: Dansk
OBS! Nyt stort lærred for en rigtig biografoplevelse.
LEJRE:DOX sker i samarbejde med CPH:DOX og er støttet af Lejre Kommune.