Alle os og siloen i Domus Felix d. 19/3-26
En forladt silo, et kunstprojekt og en by i forandring. Alle os og siloen er en varm dokumentar om fællesskab og modet til at se nyt i det gamle. 

På havnen i Stubbekøbing står en kornsilo, der i årevis har delt byen. Nogle ser et grimt levn fra fortiden, andre ser muligheder for fremtiden.
Da kunstnere og kulturentreprenører foreslår at omdanne siloen til et kunstnerisk vartegn, opstår en debat om byens fremtid – og om, hvad kunst er, og hvem den er for.

Et fællesskab i forandring
Filmen følger kreative ildsjæle, der fra hver deres ståsted forsøger at puste nyt liv i en by, hvor tomme butikker og store visioner eksisterer side om side. Det er en fortælling om kunst, fællesskab og de steder, der kæmper for retten til at definere sig selv på ny.

Filmen spejler på mange måder historien om Domus Felix, som opstod, da lokale ildsjæle tog initiativ til at omdanne et gammelt mejeri til det kulturhus, vi kender i dag.

Talk og debat efter filmen
Efter filmen får vi besøg af medieiværksætter Oliver Stilling, der har stået for markedsføring og kommunikation omkring Projekt 4850 i Stubbekøbing. Moderator er Sine Gormsen.

Samtalen tager udgangspunkt i Olivers arbejde med at føre Projekt 4850 fra idé til virkelighed og bevæger sig videre mod et lokalt perspektiv med fokus på Lejre og kommunens muligheder for at realisere idéer og drømme.

Instruktør: Carina Randløv. Udgivelsesår: 2025 
LEJRE:DOX foregår i samarbejde med CPH:DOX og er støttet af Lejre Kommune.

BILLETTER: 75,- INKL. GEBYR
OBS! Nyt stort lærred for en rigtig biografoplevelse.

Oliver Stilling er kulturentreprenør og en del af projektet 48halvtreds, der arbejder i krydsfeltet mellem samtidskunst, lokalsamfund og byrum.

Alle os og siloen er han en af de medvirkende kreative ildsjæle, der engagerer sig i visionen om at gentænke en forladt kornsilo i Stubbekøbing som et kunstnerisk og samlende vartegn for byen.

Med et stærkt engagement i stedsspecifik kunst og kollektive processer bidrager Oliver Stilling til diskussionen om, hvordan kunst kan skabe nye fortællinger om fællesskab, forandring og værdi – særligt i mindre byer præget af både tomme rum og store visioner.

Sine Gormsen er moderator denne aften og uddannet sociolog. Hun arbejder som selvstændig rådgiver inden for forandringsledelse, arbejdspladsstrategi og brugerinddragelsesprocesser.

Sine har boet i Lejre by siden 2005 og er engageret i Allerslev Gymnastikforening som instruktør og tidligere som formand, derudover stor erfaring med det frivillige engagement i hos Toke Lejre Spejdergruppe, Domus Felix, Klovneløb og som tidligere politisk valgt medlem af Kommunalbestyrelsen og Udvalget for Kultur Fritid og Turisme (2022-25).


Se trailer