I november kan du opleve to af Aarhus Universitets populære Livestreams

11. november: Kan vi finde liv udenfor jorden

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?

 

Foredragsholdere:
– Liv Hornekær, professor i materialefysik ved Århus Universitet
– Kai Finster, professor i mikrobiologi ved Institut for biologi, Aarhus Universitet

 

18. november: Kunstig intelligens: Fra IT til samfund
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?

Foredragsholdere:
– Kasper Green Larsen, professor i datalogi, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
– Andreas Roepstorff, professor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

 

Praktisk info for begge foredrag

🕗 18:45 Kort intro
🧠 19:00 – 21:00 livestreaming af foredraget med indlagt pause – derefter er ordet frit.
💸 Gratis og uden tilmelding.
👥 Arrangør: Domus Felix
🍺 Øl og vand kan købes.
📍OBS!!
Indgang på siden af bygning grundet ombygning. Foredraget finder sted på i BJÆLKELOFTET.

OBS: I forårssemesteret 2026 udbyder AU desværre ingen foredrag.

AU skriver følgende:
“Grunden er at to medarbejdere i vores lille team da er barselsorlov og at vi desværre ikke kan finde nogen måde hvorpå vi kan afvikle foredrag i den kvalitet vi gerne vil tilbyde jer.

Vi vurderer derfor at en pause er den mindst ringe løsning for os alle. Vi beklager og har forståelse for at det kan give jer ulemper.Vi vil benytte lejligheden til at opgradere vores it-systemer mv. så vi er godt klædt på til de kommende foredragssæsoner.
I efterårssemesteret 2026 udbyder vi atter foredrag.”