Fra kulturpolitik til fællesskab
Som chefkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen arbejder Eva Sønderstrup-Andersen med mediepolitik og demokrati på nationalt plan. Hjemme i Lejre er hun en af mange drivkræfter bag LEJRE HØSTFESTIVAL. En forening hun har været formand for siden starten i 2009.
Eva har skabt sig et liv, hvor arbejdsliv, natur og lokalt fællesskab væves tæt sammen – fra ministerielle dagsordener i København til hestepension og bærplantage på Assers Mølle.
Demokratiet som drivkraft
For Eva handler arbejdet i Slots- og Kulturstyrelsen om mere end procedurer. Som chefkonsulent på medieområdet arbejder hun for et mangfoldigt og robust medielandskab.
”Dis- og misinformation og fake news er et problem. Ikke alle steder er mediefrihed en selvfølgelighed, og ingen dage er ens i styrelsen. Jeg har ansvar for at sikre processer, sparre med kolleger, betjene Radio- og tv-nævnet – og sørge for, at tingene spiller, også når den politiske dagsorden hurtigt skifter,” fortæller Eva.
Hjemme i Lejre
Siden 1999 har familien haft base i Lejre. Oprindeligt kom de fra Jylland, men efter nogle år i Valby føltes det som at lande det helt rigtige sted.
”Det var ligesom skuldrene sænkede sig. Der er en dejlig ånd her – folk vil virkelig gerne Lejre,” siger hun.
Lejre blev hurtigt synonymt med tryghed og fællesskab. Først i et nybyggerkvarter, hvor børnene fik gode rammer til at skabe venskaber – og siden på Assers Mølle, en historisk vandmølle, hvor natur, historie og hverdag smeltede sammen.
Heste og plantager
Heste blev en central del af familielivet, da børnene begyndte til ridning. ”Vi købte en hest til vores søn, men måtte snart erkende, at der skulle en mere til. Så besluttede vi, at vi lige så godt kunne købe en gård,” fortæller Eva.
Snart blev Assers Mølle ramme om en hestepension med op til 14 opstaldede heste. Samtidig voksede en frugt- og bærplantage frem – helt økologisk og drevet på deres egne præmisser. ”Vi havde intet kendskab til landbrug, men vi lod hestene græsse mellem træerne og brugte kun den gødning, de selv producerede. Det gav en rig natur og bær i topklasse.”
Plantagen leverede til nogle af landets bedste restauranter: NOMA, Relæ, Geranium og Herthadalen. ”Vi var vildt stolte, da NOMA allerede i marts reserverede hele sæsonens stikkelsbær,” husker Eva.
At drosle ned
Efter mange år med fuldtidsarbejde, heste og plantager besluttede familien at trappe ned. ”Alle ting har sin tid. Vi kunne mærke, at det var det rigtige at få mere frihed,” siger hun.
I dag er stalden udlejet, men hestene er stadig en del af hverdagen – blot i mindre skala. Til gengæld er der blevet plads til barnebarn, venner, koncerter og et sommerhus i Sverige. ”Det er en ny frihed – og vi nyder det,” fortæller hun.
Lejre Høstfestival
Ved siden af arbejdslivet har Eva været en central skikkelse i lokalsamfundet. Hun var som nævnt med til at starte Lejres Høstfestival i 2009.
”Visionen var at skabe et levende udstillingsvindue for alt det, Lejre kan – med fokus på fællesskaber, bæredygtighed og det gode liv på landet,” siger hun. Festivalen er vokset år for år og drives stadig udelukkende af frivillige kræfter. Festivalen vokser år for år, og er nu så stor, at vi sagtens kunne bruge 1 – 2 mere i bestyrelsen og lidt flere hjælpere på dagen.”
Det særlige ved Lejre
Når Eva bliver spurgt, hvad der gør Lejre til noget helt særligt, tøver hun ikke: ”Det særlige ved Lejre er den fantastiske natur, skønheden, det historiske islæt samt de mennesker, som bor her”, siger Eva og fortsætter: ”Her hilser man på hinanden, også uden man nødvendigvis kender hinanden.
Jeg kan rigtig godt lide storbyens sus, når jeg om morgenen tager på arbejde i København – men jeg sætter endnu større pris på at komme hjem til Lejre igen efter endt arbejdsdag.”
Eva føler sig heldig over at bo på en af de skønneste perler i Lejre. Assers Mølle er en gammel vandmølle – faktisk den eneste frie mølle på sin tid, da alle øvrige var underlagt Ledreborg Slot.
”Området er i særklasse. Gården er atypisk på den måde, at det ikke er en traditionel tre- eller firelænget gård. I stedet ligger driftsbygningerne spredt i forhold til de naturlige fald og møllesøen, som engang dannede grundlaget for mølledriften,” fortæller hun.