D. 13. marts:

 Velkommen til en musikalsk fortælling om en dansk legende

Kom med til premieren på et inspirerende og underholdende foredrag med musikeren og talkshowværten Ivar Lind Greiner, når han dykker ned i historien om én af Danmarks mest elskede musikere og producere – Tommy Seebach.

Musik, anekdoter og videoklip
Gennem musik, anekdoter og videoklip tegner foredraget et levende og nuanceret billede af en kunstner, der med sit talent og sin karisma satte dybe spor i dansk musik.

Tommys liv og karriere
Fra de første spæde skridt på scenen til de største hits og de personlige udfordringer bag kulisserne – vi kommer hele vejen rundt om Tommys liv og karriere.

Eksklusive videointerviews
For at give et endnu dybere indblik i Tommy Seebachs liv og eftermæle, kan du opleve unikke videointerviews med personer, der stod ham nær: Keld Heick, Søren Bundgaard, Annette Heick, Rasmus Seebach m.fl.

Musikken lever videre
Ivar Lind Greiner vil ikke blot fortælle historien, men også bringe musikken til live. Med klaveret som følgesvend vil han fremføre nogle af Seebachs største sange, herunder “Disco Tango”, “Under stjernerne på himlen”, “Hip hurra det’ min fødselsdag” og mange flere.

Så læn dig tilbage tag med på en rejse gennem Tommy Seebachs verden.

Praktiske oplysniger
Torsdag d. 13. marts Kl. 19.30 – 21.30 med indlagt pause
– Billetter 150 kr.
– Øl, vin og vand sælges
– Et gratis glas “premiere-champagne” i pausen