Koncert med ‘Marrant Saxofonkvartetten’ & ‘Det Danske Messingensemble’

Saxofon og messing kvartet spiller blandet klassisk og underholdningsmusik
Vi er to forskellige kvartetter, Marrant Saxofonkvartetten (består af Peter, Rune, Mikkel og Jacob) og Det Danske Messingensemble (Bjørn, Søren, Hans Laurits og Lykke), der gerne vil opføre forskellige klassiske og rytmiske værker af blandt andet Bach, Piazolla, Hændel, Ramsoe, Leonard Cohen mm.
Vi regner med at koncerten varer ca 1 time.
Vi vil veksle mellem kvartetterne for at lydbilledet skifter for tilhørerne, men vil dog afslutte med et fællesværk.
Marrant Saxofonkvartet blev dannet i 2021 af gamle venner, der havde spillet sammen for 20 år siden.
Kvarten spillede i alle mulige sammenhænge fra kirkekoncerter til bryllupper, receptioner og fødselsdage.
Det Danske Messingensemble var engang et større ensemble, der blev dannet ud fra medlemmer i Københavns Brassband.
Det blev gendannet som kvartet for 5 år siden og spiller nu faste koncerter sammen med Marrant Saxofonkvartetten.
Der vil blive serveret kaffe/the.
