Fascial flow (Bindevævs bevægelse)

Fascial Flow undervisning.
Det foregår Bjælkeloftet med indgang fra baggården.
Du behøver ikke være smidig eller i god form for at være med til Fascial Flow®. Du skal blot møde op i behageligt tøj, du kan bevæge dig i, medbringe en yoga måtte og et tæppe. Jeg medbringer øvrige redskaber, som vi skal bruge, bolde mm.
7 tirsdage kl 19-20.45: januar, 27. januar, 3. februar, (vinterferie i uge 7 og 8), 24. februar, 3. marts, 17. marts og 24. marts.
Tilmelding via email til sidselw2@gmail.com eller tlf. 31462006 (Sidsel Winther).
Fascial Flow® er bevægelse af kroppens bindevæv og muskler. Det får vandet i kroppen til at flyde friere. Fascial Flow® er at bevæge kroppen på måder, der inviterer den tilbage til sine oprindelige bevægelser; som da vi var små børn – smidige, hoppende og legende. Vi lytter til hvad kroppen har brug for i Fascial flow® og derfor kan alle være med. Fascial Flow® er langsomme, bølgende, organiske mønstre, der inviterer kroppen til at bevæge sig intuitivt og uden pres. Fascial Flow® er en praksis, hvor vi genskaber forbindelsen til en dybere rytme i kroppen. Her inviteres kroppen til at organisere sig indefra og ikke at korrigere kroppen udefra.
Effekterne af Fascial Flow® er bl.a., at:
- berolige nervesystemet
- opbygge kropsholdning og balance
- øget psykisk og fysisk overskud
- bedre søvn
- større sanselighed og kropsforståelse
- ændring af uhensigtsmæssige mønstre
- færre smerter
- større sansning og kropsbevidsthed
- mere glæde, frihed og plads i kroppen
- mere livskraft og boblende væren
Fascial Flow® er en både sansebaseret, meditativ og dynamisk bevægelsesform, som kontakter bindevæv og nervesystem og fremmer kroppens egen healing og evne til selvregulering. Fascial Flow® er en bevægelses- og undervisningsform, der støtter øget kropslig bevidsthed og nærvær ind i kroppen, gennem bindevævet. Det tillader sindet at slappe af, nervesystemet at reguleres og giver en mærkbar og sanselig oplevelse af velvære og nærvær – en følelse af at ”komme hjem” i sin krop og mærke en slags kropslykke.
Det er forholdsvis ny viden, at vores bindevæv er fyldt med nerveceller og snakker sammen med det autonome nervesystem. Når vi bliver stressede og når vi kun bevæger os i lige linjer, som vi oftest gør i det daglige, så bliver vores bindevæv tørt og klistrer sammen. Bindevævet bliver stift, ufleksibelt og man får ondt.
Jeg (Sidsel Winther) er uddannet advanced Fascial Flow® guide hos Jeanne Jensen. Jeg har i mange år arbejdet med forskellige former for bevægelse og kropsarbejde. Jeg har haft kroniske smerter i 20 år, der har sendt mig på en lang og spændende rejse, som foreløbig er endt hos Jeanne Jensen og Fascial Flow®. Fascial Flow® har hjulpet mig til færre smerter, mere smidighed og mere overskud i hverdagen.
