Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lejre Folkeuniversitet foredrag: Animisme og shamanisme – fra klippekunst til klimakrise

9. september @ 18:30 - 21:00
Gratis

Er nogle sten levende? Kan skovens træer iagttage dig? Og taler dyr til udvalgte mennesker, såkaldte shamaner?

Den slags forestillinger benævnes ofte som animisme eller shamanisme og er uden tvivl den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk.

Antikkens grækere og romere var animister, jernalderens vikinger og talrige indfødte folk var animister, og hundreder af millioner i Sydamerika og Asien er i dag animister.
Shamaner kendes under forskellige navne i de fleste animistiske kulturer historien igennem, hvor deres rolle er at skabe og opretholde venskabelige forhold til naturens og kulturens ånder. Men hvad er det for en funktion, de udfører, og giver det overhovedet mening?
Hvordan har vi forstået disse traditioner historisk, og hvad siger historikere og antropologer i dag om sådanne verdensforståelser?

Foredraget er en underholdende og billedrig historisk rejse fra stenalderen over antikken til vikingetiden og helt frem til i dag for at finde ud af, hvad animisme og shamanisme er.

Foredragsholderen, Rune Engelbreth Larsen, er idéhistoriker og forfatter. Tidl. medlem af Det Etiske Råd, i dag medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening.

Ved arrangementet er der mulighed for køb af kolde/varme drikkevarer.

Detaljer

Sted

Arrangør