Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling – Tag familien og bøtten i hånden.

Domus Felix er lokation for udlevering og aflevering af indsamlingsbøtter.
Mød gerne op i lokalet vi kalder ‘FLØJEN‘. Her vil være mulighed for udlevering og aflevering af indsamlingsbøtter og der er mulighed for en kop kaffe/the og et stykke kage efter turen, hvor der også er mulighed for en snak med andre indsamlere.
Landsindsamlingen afvikles én gang hvert år af Kræftens Bekæmpelse og vores mange fantastiske frivillige, der bruger deres tid og kræfter på at samle ind til fordel for kræftsagen.
Alle der er involveret i Landsindsamlingen har en væsentlig andel i Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte – en indsats, der skaber håb og redder liv.
Du kan samle ind alene eller med din familie, venner eller lige dem du har lyst til og det tager kun 2-3 timer at gøre en forskel som indsamler.
Man kan tilmelde sig som indsamler på www.indsamling.dk, men det er også muligt at droppe ind på dagen fra kl 9:45.
Vel mødt.
![]()
