Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Spil Dansk v/ Bente Kure & Christian Søgaard Trio

31. oktober @ 18:00 - 22:00

Musik 150,- kr. / Mad 30,- kr. pr. stk. velsmurt smørrebrød

Spil-Dansk-Koncert i Domus Felix

Traditionen tro er det sangeren og sangskriveren Bente Kure, der står for tilrettelæggelsen af årets Spil-Dansk-Aften med fællessang og koncert i det hyggelige Domus Felix.

Nerve – Nærvær – Danske sange – Fællessang
…og sceneoptræden med bobler i!

For 19. år i træk inviterer Bente Kure til en hyggelig Spil-Dansk-aften, der hviler på tre ben:
Koncert med Bentes egne nyeste sange, fællessang og præsentation af spændende musikalske gæster.

De mange år har kun styrket konceptet, og vi ser tilbage på en række skønne aftener med forunderlige og fantastiske musikalske møder, og ikke mindst et fællesskab omkring det at synge sammen.
Hvert år udtrykker alle, at de går løftede hjem fra koncerten – faktisk med større tro på livet og fremtiden end da de kom! Og det må siges at være en kærkommen tilstand i disse tider!

I år bliver ingen undtagelse, for Bente Kure har igen været i sangskriverværkstedet og deler ud af sin livsfilosofi, humor og musikalitet. Prisen hun modtog i 2022 fra Dansk Folkeferies Kulturfond var et refugie på Malta, og det er siden omsat til noveller til en bogudgivelse og ikke mindst til sange til et nyt album, der er i støbeskeen. Det er selvfølgelig smagsprøver fra det album, samt alt det andet gode hun leverer fra scenen i år.
Bente Kure har i år inviteret Christian Søgaard Trio som sine musikalske gæster.

Christian Søgård Trio – tre prægtige mandfolk; syngende Søgaard iført maveorgel, dansende Nordal på guitaren og Holgersen med sit faste greb om kontrabassen.
Og før du får set dig om, har de tre spillemænd forført dit hjerte og smittet dig med svimlende livsglæde. Godt hjulpet af de to gode tekstforfattere Rune T. Kidde og Pernille Plaetner.
Trioen har 18 år på bagen og gør dig godt gammeldags ‘glad i låget’ med swingende rytmer fra Sydamerika, Grønland, Balkan og jazzland.

Så der er udsigt til endnu en livsbekræftende, gennem musikalsk og god aften i hyggelige Domus Felix med næring til alle sindets lag – og med mulighed for at synge igennem.

Og igen i år mulighed for spisning kl. 18!
Selve musikarrangementet starter kl.19, men du er velkommen til at være køkkendoven og nyde ægte dansk højtbelagt. Vi spiser kl.18.00.

  • Musik 150 kr – intet forsalg, men info. tlf.2165 0163
  • Maden er flot smørrebrød – 30 kr pr stk. –  Tilmelding til spisning senest onsdag d.30.okt til: mariannewitzel@gmail.com eller tlf. 2539 1801.

Der kan ved koncerten købes drikkevarer samt kaffe/the.

www.benteogleif.dk
www.cstrio.dk

 

 

Detaljer

Dato:
31. oktober
Tidspunkt:
18:00 - 22:00
Pris:
Musik 150,- kr. / Mad 30,- kr. pr. stk. velsmurt smørrebrød
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
www.benteogleif.dk
Tilmelding:
Tilmelding til spisning senest onsdag d.30.okt til: mariannewitzel@gmail.com eller tlf. 2539 1801.

Sted

Salen