Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Spil Dansk – Tyvstart koncert v/ Bente Kure & Musikalsk gæst Søren Manscher

16. oktober @ 18:00 - 22:00
Musik 120 kr / Mad 80,- kr. (lun og lækker sandwich)

       

Danske sange fra to stærke sangskrivere – Fællessang – Fællesskab – Samvær

Traditionen tro er det sangeren og sangskriveren Bente Kure, der står for tilrettelæggelsen af årets Spil-Dansk-Aften med fællessang og koncert i det hyggelige Domus Felix.

Så er der 20 års jubilæum for Bente Kures hyggelige og indholdsrige SpilDansk-aften, der i år falder en uge før tid, men desuagtet stadig hviler på de tre gode ben: Koncert med Bentes egne nyeste sange, fællessang og en spændende musikalsk gæst.

Årets gæst – Søren Manscher – er en intens sangskriver og hvis navnet ringer en klokke, har du sikkert hørt ham i P4 og P5 – eller måske live som support til en Søren Huss-koncert. Men nu kommer han altså til Domus Felix og drysser alt sit gode tryllestøv dér.
Hans intense dagligdagssange er skrevet på guitar med den gode fortælling i højsædet. Der er fokus på absurditeten, idyllen og magtesløsheden i sangene, som med en nærmest spoken-word-agtig tilgang over catchy melodier i et vidtspændende register, fortæller om alt fra en tur gennem Danmark i den klassiske road song “Jeg Blaffer” til den svære tilgivelse og accept i “Jeg Ønsker Dig Et Godt Liv”. Vi får nok også hans aktuelle ”Som en bror”, der i nyeste singleindspilning er produceret af færøske Teitur.

De mange år har kun styrket konceptet, og vi ser tilbage på en række skønne aftener med forunderlige og fantastiske musikalske møder, og ikke mindst et fællesskab omkring det at synge sammen.
Hvert år udtrykker alle, at de går løftede hjem fra koncerten – faktisk med større tro på livet og fremtiden end da de kom! Og det må siges at være en kærkommen tilstand i disse tider!

Og igen i år mulighed for spisning kl. 18!
Selve musikarrangementet starter kl.19, men du er velkommen til at være køkkendoven og nyde en lun og lækker sandwich efter eget valg. Vi spiser kl.18.00.

  • Musik 120kr – intet forsalg, men info. tlf.2165 0163
  • Stor og lækker lun sandwich 80 kr  –  Tilmelding til spisning senest onsdag d.15.okt. til: mariannewitzel@gmail.com eller tlf. 2539 1801.

Der kan ved koncerten købes drikkevarer samt kaffe/the

www.benteogleif.dk
www.sorenmanscher.dk

Arrangementet er støttet af DMF-Roskilde.

 

 

Detaljer

Sted

Arrangør