Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Spindekursus – Fria Gemynthe & Lejreegnens Husflids Forening

7. marts, 2026 @ 10:00 - 16:00
Serie af begivenheder (Se alle)
995 kr. for 2 dages kursus

KREATIV FORNYELSE – 2 dages kursus.

Drømmer du om at fordybe dig i et gammelt håndværk og skabe dine egne unikke garner?

Dette kursus tager dig med hele vejen fra spindingens grundlæggende teknikker til de mere eksperimenterende og kreative udtryk.
Tag med på en rejse gennem uldens univers – og kom hjem med dine egne unikke garner og fornyet inspiration.

Vi begynder med det traditionelle håndværk:
Du får introduktion til hvordan du forvandler råuld til brugbart garn gennem kæmning, kartning og spinding.
Du vil få indblik i forskellige uldtypers egenskaber og lære at arbejde med både rå, håndbearbejdet og kartet uld – i en stemning præget af ro, fordybelse og sanselighed.
For de øvede og nysgerrige vil der være mulighed for at udforske art yarn – en kreativ og legende tilgang til spinding, hvor vi eksperimenterer med teknikker som bobler, viklegarner og effekter. Art yarn handler om at mestre spindingens virkemidler og bruge dem bevidst og udtryksfuldt- forståelse af art yarn teknikkerne gør dig til en bedre spinder.

ALLE ER VELKOMNE
Kurset henvender sig både til begyndere, som ønsker at lære fra bunden, og til mere erfarne spindere, der søger ny inspiration og kreative udfordringer. Underviser er den erfarne spinderske Fria Gemynthe, som guider dig trygt gennem hele processen – med både teknisk viden, historisk forankring og kreativt mod.

Detaljer

Sted